Test og anmeldelse af iPhone 12 Pro

Test af den længeventede iPhone 12 Pro

Endelig kom den – bedre sent end aldrig – og den er værd at have ventet på! Med lanceringen af hele 4 nye iPhone 12-modeller, kunne vi lave 4 forskellige tests og anmeldelser, men i denne anmeldelse tager vi udgangspunkt i spritny iPhone 12 Pro.

Fungerer din iPhone 12 Pro ikke optimalt, kan du i stedet gå til reparationssiden her, hvor du finder information vedr. reparationstyper og priser mm.

Designet på iPhone 12 Pro

De 4 iPhone-modeller har stort set samme design, og de eneste væsentlige forskelle er størrelserne på telefonerne/skærmene, samt om de har dobbelt- eller triple kamera på bagsiden.

iPhone 12 Pro er superlækker, både i sit flotte design med også at have i hånden, samt at navigere i. Den vækker minder om iPhone 5, hvor designet denne gang er ændret og moderniseret til at passe godt ind i 2020’erne.

Skærmen på 6,1 tommer går helt til kant, hvilket vi altid har ønsket os at se. iPhone Pro fås i farverne blå, sølv, gulv og mørk grå, hvilket også er gældende for Pro Max modellen. iPhone 12 og 12 mini kan fås i fem superlækre farver, som er rød, blå, grøn, hvid og sort.

Skærm- og billedkvalitet

iPhone 12 Pro’s billedkvalitet er helt i top. Du får også True Tone, hvor hvidbalancen justeres i forhold til toningen af lyset fra omgivelserne, som gør det rart for øjnene at se på skærmen i længere tid.

Skærmen kører fortsat med 60 Hz, selvom man kunne have håbet på en opdateringshastighed på 90 Hz eller 120 Hz, men med 5G som opbruger meget strøm fra batteriet, kan man forestille sig at det har været en prioriteringssag.

Mindre risiko for smadret skærm

Skærmen er mere hårdfør end tidligere iPhoneskærme. Det skyldes det nye ”Ceramic Shield”, som skulle være en kemiske struktur i glasset, som Apple har er ændret. Glasset på bagsiden er af hærdet glas som også kan modstå mindre slag og tab. Skulle du alligevel være uheldig at få ødelagt din iPhone skærm, så kan vi hjælpe dig med udskiftning af skærmen her hos FixPhone.

Et godt kamera som forventet

Med det nye kamera får du 4x optisk zoom, hvilket er dobbelt så meget som sidste års topmodel. Phone 12 Pro’s triple kamera, giver dig en superb kameraoplevelse. Du får et ultravidvinkel-, et vidvinkel- og et telekamera. Vidvinkelkameraet opfanger nu 27 % mere lys end det tidligere gjorde. iPhone 12 Pro understøtter desuden HDR med Dolby Vision med 30 fps.

LIDAR (Light Detection and Ranging)har ikke været tilgængelig på tidligere modeller (kun iPad Pro), men er superlækkert, da det giver dig hurtigere autofokus ved dårlig belysning. Selv når der er dårligt lys, får du faktisk nogle rigtig fine billeder.

Den helt vilde A14 Bionic-processor

iPhone 12 Pro er udstyret med den overlegne og ekstremt hurtige samt yderst kraftfulde A14 Bionic-chip. Hvad end du foretager dig, så gør det vildt stærkt. Den er yderst effektiv, og aldrig har du kunne spille så tunge spil, have så mange apps åbne eller optage 4K video så nemt og elegant.

Hvad gavner det at det er en 5G telefon?

Du får 5G på iPhone 12-serien, men sagen er, at vi ikke er klar til at udnytte iPhone 12 Pro’s 5G endnu. Der vil formentligt gå et halvt til et helt år, før det kommer i brug.

Den nye iPhone 12 Pro MagSafeoplader

Den trådløse opladning med MagSafe er en superfed funktion, som der helt sikkert er mange som vil få stor glæde af. MagSafeopladeren leverer op til 15 watt trådløs opladning. Mangler du en oplader, kan du kigge forbi din FixPhone butik i HelsingørHillerødRoskilde eller Køge.

iPhone batterier som vi kender dem

For at få plads til 5G og samtidig undgå at forstørre telefonerne væsentligt, har Apple reduceret batteriet. Kapaciteten er nu gået fra 3.046 mAh til 2.815 mAh. Det er ærgeligt, da de fleste af os jo have håbet på et bedre og mere holdbart batteri. I bund og grund betyder det ikke meget, hvis man alligevel er vant til at oplade 1 eller flere gange dagligt.

Hvis du har spørgsmål eller andre henvendelser, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi kan kontaktes på tlf. 70345603mail og på Facebook, og du kan altid kigge ind forbi en af butikkerne i Helsingør, Hillerød, Roskilde eller Køge.