Er min iPhone vandtæt?
Hvis du har købt en ny iPhone, er du sikkert nysgerrig på at vide, hvorvidt den er vandtæt eller ej. Uheldet kan nemlig nemt være ude, og derfor er det godt at være forberedt på, hvad du kan forvente af din iPhone.
Vi har samlet en oversigt over, hvilke iPhones der er vandtætte og guider dig til, hvordan du kan redde en iPhone, der har været i vand – og dermed undgå en iPhone reparation.
Læs med her og lad os dykke ned i, hvordan de forskellige iPhone-modeller navigerer i vand.
Hvor vandtæt er en iPhone?
Når det kommer til iPhones og hvor vandtætte de er, så kommer det helt an på, hvilken iPhone-model, der er tale om. Det er nemlig vidt forskelligt fra iPhone til iPhone, hvorvidt de forskellige modeller er vandtætte.
Apple har gradvist forbedret vandtætheden på deres iPhones gennem årene, hvilket betyder, at enkelte modeller er mere velegnede til at klare kontakt med vand end andre. I sidste ende er det IP-klassificeringen, der afgør, hvor vandtæt en iPhone er.
Er du i tvivl om, hvorvidt din iPhone er vandtæt? Vi har samlet en liste med de forskellige iPhones og hvor vandtætte de er herunder.
iPhone 15
Fælles for iPhone 15, iPhone 15 Plus, iPhone Pro og iPhone Pro Max er, at de alle har en såkaldt IP68-klassificering, der betyder at de kan tåle vand i op til 30 minutter og ved en dybde på op til seks meter.
Ældre iPhones
- iPhone 7, 7 Plus, 8, 8 Plus, X, XR og SE (2. gen. og 3. gen.): Disse iPhone-modeller har en IP67-klassificering. Det betyder, at de kan modstå nedsænkning i vand op til 1 meters dybde i 30 minutter.
- iPhone XS og XS Max: Disse iPhone-modeller har en IP68-klassificering, der betyder, at de kan modstå nedsænkning i vand op til 2 meters dybde i 30 minutter.
- iPhone 11 Pro og 11 Pro Max: Disse iPhone-modeller har også en IP68-klassificering, der betyder, at de kan tåle vand på op til 4 meters dybde i 30 minutter.
- iPhone 12-, 13- og 14: Disse iPhone-modeller har også en IP68-klassificering. Forskellen her er, at disse modeller kan modstå nedsænkning i vand op til 6 meters dybde i 30 minutter.
Det er vigtigt at bemærke, at selvom disse iPhone-modeller er designet til at være delvist vandtætte, er de ikke fuldstændig uigennemtrængelige. Derfor er det stadig vigtigt at være opmærksom, inden man udsætter dem for vand og andre væsker for på den måde at beskytte sin iPhone mod vandskader.
Det betyder IP-klassificeringen
IP-klassificeringen (Ingress Protection) måler en enheds beskyttelse mod støv og væsker, herunder også iPhones.
Vær opmærksom på, at IP-klassificeringen kun siger noget om vandtætheden i ferskvand og altså ikke i eksempelvis saltvand eller kemikalier i flydende form. Det er derfor vigtigt, at man aldrig sænker sin iPhone i vand med vilje.
Hvad er fordelene ved at have en vandtæt iPhone?
En vandtæt iPhone kan gøre din hverdag lettere, fordi du ikke behøver at være bekymret for vandskader på din enhed, hvis du for eksempel er uheldig at tabe den i toilettet eller i håndvasken.
Vi har samlet nogle af de største fordele ved at investere i en iPhone, der er vandtæt:
Bedre beskyttelse mod uheld
Med en vandtæt iPhone behøver du ikke bekymre dig helt lige så meget om pludselige ulykker med vand, som f.eks. når din iPhone bliver våd i regnen, hvis du kommer til at spilde væske på den eller måske endda er uheldig at tabe den i vandet. Dette giver dig større tryghed og mindsker risikoen for dyre reparationer eller tab af data.
Øget holdbarhed
Vandtætte iPhones er generelt mere robuste og kan klare lidt mere, når det kommer til eksponering for vand. Har du en livsstil, hvor du ved, at vand kan være en trussel mod din iPhone – f.eks. hvis du arbejder i skiftende vejrforhold – er en vandtæt iPhone-model derfor velegnet til dig.
Den er nemmere at redde efter vandskader
Selvom en vandtæt iPhone ikke er uigennemtrængelig, giver dens vandtætte egenskaber dig bedre chancer for at redde den, hvis den alligevel udsættes for vand. Dette kan betyde forskellen mellem at kunne tørre telefonen og få den til at fungere igen eller stå over for en totalt ødelagt enhed.
Færre bekymringer
Med en vandtæt iPhone behøver du ikke at bekymre dig lige så meget om at beskytte din iPhone mod uønsket vand, når du er på farten eller er udenfor i regnvejr. På den måde slipper du for at gå i panik, hvis uheldet er ude, og din iPhone udsættes for vand.
Hvad skal jeg gøre, hvis min iPhone bliver våd?
Hvis din iPhone bliver våd, er noget af det første, du skal gøre, at tørre den af med en fnugfri klud. Herefter kan du prøve følgende trin:
- Prøv at slå enheden mod din hånd for at få det overskydende væske ud af din iPhone.
- Herefter er det vigtigt, at du lægger din iPhone et tørt sted, hvor der samtidig er god luftcirkulation.
- Husk, at du ikke må tørre din iPhone ved hjælp af en ekstern varmekilde eller sætte nogle fremmedlegemer ind i Lightning-stikket på din iPhone – f.eks. være en vatpind eller en hårnål. Det kan nemlig skade din mobiltelefon.
Kan man redde en iPhone, der har været i vand?
Det kan rent faktisk godt lade sig gøre at redde en iPhone, der har været i vand. Vi har samlet nogle enkle trin, du kan følge, for at forsøge at redde en vandbeskadiget iPhone.
Fjern straks iPhonen fra vandet
Hvis din iPhone falder i vandet, er det vigtigt, at du sørger for at tage den op så hurtigt som muligt for at minimere skaderne.
Sluk for telefonen
Hvis din iPhone stadig er tændt, skal du slukke den med det samme for at undgå kortslutning.
Tør forsigtigt din iPhone af
Tør forsigtigt iPhonen af med en blød klud for at fjerne overskydende vand. Undgå at ryste og tømme telefonen for vand, da dette kan forårsage yderligere skade.
Brug ris eller silica gel
Placer telefonen i en beholder fyldt med ris eller silica gelposer. Disse materialer kan absorbere fugt og hjælpe med at tørre telefonen ud. Lad din iPhone ligge i ris eller silica gel i mindst 24 timer.
Vent tålmodigt
Undlad at tænde enheden igen, før du er sikker på, at den er helt tør. Tænd derefter iPhonen langsomt for at se om den fungerer normalt. Hvis ikke, kan det være nødvendigt at få professionel hjælp.
FAQ
Hvilke iPhones kan filme under vand?
Disse modeller er stænk-, vand og støvafvisende:
- iPhone 15.
- iPhone 15 Plus.
- iPhone 15 Pro.
- iPhone 15 Pro Max.
- iPhone 14.
- iPhone 14 Plus.
- iPhone 14 Pro.
- iPhone 14 Pro Max.
Kan iPhone 13 tage billeder under vand?
iPhone 13 er testet og godkendt til IP68 standard, når det gælder vandtæthed. Det betyder, at du roligt kan nedsænke en korrekt lukket iPhone 13 Pro ned på 2 meters dybde – dog kun i maks 30 minutter.