Sikkerhedstjek på de nyeste iPhones: Hvor sikre er de?

Sikkerhedstjek på de nyeste iPhones: Hvor sikre er de?

Sikkerhedstjek på de nyeste iPhones - hvor sikre er de?

iPhone-sikkerhed er helt afgørende, hvis du vil være sikker på at passe godt på dine personlige oplysninger og undgå at blive udsat for cyberkriminalitet som for eksempel identitetstyveri eller økonomisk svindel. Netop for at undgå dette bliver de nyeste iPhones på markedet i stigende grad forbedret, når det kommer til sikkerheden.

Men hvor sikre er de nyeste iPhones egentlig? Hos FixPhone har vi lavet et sikkerhedstjek af de nyeste iPhones og deres sikkerhed, så du trygt kan læne dig tilbage, velvidende at du har den nødvendige databeskyttelse på din iPhone. 

Læs med her, og bliv klogere på iPhone-sikkerheden på de nyeste iPhones. 

Hvorfor er iPhone-sikkerhed vigtigt?

Der er mange grunde til, at iPhone-sikkerhed er vigtig. Det er blandt andet en vigtig faktor, fordi det beskytter dig mod cyberkriminalitet, der kan være en trussel mod din online sikkerhed. 

Få hurtig og billig iPhone reparation hos FixPhone.    

Beskyttelse af personlige data 

iPhones har indbyggede sikkerhedsfunktioner, der hjælper med at beskytte dine personlige data, f.eks. fotos, beskeder og kontakter, mod uautoriseret adgang. Disse funktioner omfatter blandt andet:

  • Touch ID eller Face ID: Disse biometriske godkendelsesmetoder kræver din fysiske tilstedeværelse for at låse din telefon op, hvilket gør det sværere for hackere at stjæle dine data.
  • Kryptering: Dine data er krypteret både på din enhed og under overførsel, hvilket gør det vanskeligt for hackere at aflytte eller stjæle dem.
  • Sikkerhedsopdateringer: Apple udgiver regelmæssigt sikkerhedsopdateringer til iOS for at rette fejl og lukke sikkerhedshuller, der kan udnyttes af hackere.  

Beskyttelse mod malware og phishing

iOS er et mere lukket system end Android, hvilket gør det sværere for malware at inficere iPhones. Apple har også en streng app-godkendelse, der hjælper med at forhindre skadelige apps i at komme ind i App Store.

Beskyttelse af din online aktivitet

iPhones har indbyggede funktioner, der hjælper dig med at beskytte din online aktivitet, herunder:

  • Safari: Safari-browseren har funktioner som f.eks. “Intelligent Tracking Protection”, der hjælper med at forhindre websteder i at spore dig online.
  • VPN: Du kan bruge en VPN til at kryptere din internettrafik og skjule din IP-adresse, hvilket gør det sværere for hackere at spore din online aktivitet.

Hvor sikker er en iPhone?

Selvom forskning tyder på, at iPhones er mindre sårbare over for cyberangreb, sammenlignet med Androids, så betyder det ikke, at din iPhone er 100 procent beskyttet mod trusler på internettet.

Dog er mange af de nyere iPhones udstyret med en lang række sikkerhedsfunktioner, der er med til at øge sikkerheden markant. 

Udover de indbyggede sikkerhedsfunktioner i iPhones kan du også tage yderligere skridt for at beskytte din enhed:

  • Brug en stærk adgangskode: Sørg for at bruge en stærk adgangskode til at låse din telefon op, og undgå at bruge den samme adgangskode til andre konti.
  • Installer sikkerhedssoftware: Der findes en række sikkerhedssoftwareprogrammer til iPhones, der kan hjælpe dig med at beskytte din enhed mod malware og phishing.
  • Vær forsigtig med, hvad du klikker på: Klik ikke på links og åbn ikke vedhæftede filer i beskeder eller e-mails fra ukendte afsendere.
  • Hold din iPhone opdateret: Sørg for at installere alle de nyeste softwareopdateringer til iOS for at få de nyeste sikkerhedsrettelser.

Sikkerhed på de nyeste iPhones: Så sikre er de 

iPhone 16 

Den nye Apple iOS 18, der spås at blive lanceret sammen med den nye iPhone 16, er et af de nyeste skud på stammen, når det kommer til øget online sikkerhed og privatliv. På grund af den nye in-house AI-teknologi på den nye iPhone 16, vil alle de smarte funktioner køre direkte på enheden, så du slipper for at bekymre dig om din datasikkerhed. 

Dette giver brugerne af den kommende iPhone 16 en række attraktive privatlivs- og sikkerhedsfordele. Apple har i lang tid haft fokus på privatliv, og med denne nye lancering, må man sige, at de lever op til det.

Regner du ikke lige med at investere i den nyeste iPhone 16, når den kommer på markedet, kan du desværre ikke forvente at kunne få glæde af iOS 18 AI-funktionerne. Apple har nemlig tidligere begrænset bestemte features til specifikke iPhone-modeller. 

iPhone 15, 15 Plus, 15 Pro og 15 Pro Max

iPhone 15 er en af de nyere iPhone-modeller, der generelt anses for at være meget sikker. Den har nemlig en række indbyggede sikkerhedsfunktioner, der hjælper med at beskytte dine data, og din enhed, mod udefrakommende trusler.  

Nogle af de vigtigste sikkerhedsfunktioner i iPhone 15-modellerne omfatter:

  • Secure Enclave: En dedikeret chip, der opbevarer krypterede data, f.eks. adgangskoder og fingeraftryk.
  • Touch ID eller Face ID: Biometrisk godkendelse, der kræver din fysiske tilstedeværelse for at låse din telefon op.
  • Kryptering: Dine data er krypteret både på din enhed og under overførsel.
  • Sikkerhedsopdateringer: Apple udgiver regelmæssigt sikkerhedsopdateringer til iOS for at rette fejl og lukke sikkerhedshuller.
  • App Store-sikkerhed: Apple har en streng app-godkendelsesproces, der hjælper med at forhindre skadelige apps i at komme ind i App Store.

iPhone 14, 14 Plus, 14 Pro og 14 Pro Max

iPhone 14-modellerne anses, på samme måde som iPhone 15-modellerne, generelt for at være sikre, takket være en række indbyggede sikkerhedsfunktioner, der beskytter dine data og din enhed mod hackere og andre trusler.

Sikkerhedsfunktionerne er de samme som på iPhone 15-modellerne. Det gør dem samlet set til et attraktivt valg for brugere, der ønsker en iPhone med høj sikkerhed.  

iPhone 13, 13 mini, 13 Pro og 13 Pro Max

iPhone 13-modellerne, der blev lanceret i september 2021, anses desuden for at være meget sikre på grund af de mange indbyggede sikkerhedsfunktioner, der beskytter dine data og sikrer din enhed mod hackere og andre trusler.

Selve sikkerhedsfunktionerne er de samme som på iPhone 15-modellerne. Derfor kan du altså nyde godt af det høje sikkerhedsniveau, hvis du er ejer af en af iPhone 13-modellerne.  

Er der virusbeskyttelse på iPhone?

Alle nyere iPhones har indbygget virusbeskyttelse i form af ovenstående sikkerhedsfunktioner, der alle sikrer, at din enhed er beskyttet mod malware og andre trusler.

Selvom disse sikkerhedsfunktioner gør iPhones meget sikre, er det vigtigt at være opmærksom på, at en enhed aldrig er 100 procent sikker. Vi anbefaler dog ikke, at man installerer eksterne apps til at tjekke ens telefon for virus. Generelt er sandsynligheden for at blive ramt af virus på en iPhone nemlig meget lille.

“I de 12 år jeg har arbejdet med iPhones, har jeg faktisk aldrig fået en iPhone ind med virus. Jeg har maks set iPhones med noget der minder om irriterende malware, der giver  uhensigtsmæssige reklamer via ens browser app. Disse reklamer er ofte skadelige og ude på at lede dig igennem en falsk funnel med henblik på at få dig til at udlevere din data eller kreditkortoplysinger” (Nael Cheheibar, FixPhone) 

Kan jeg scanne min iPhone for virus?

Selv om det er meget sjældent, at iPhones bliver ramt af virus, kan din enhed sagtens blive ramt af andre former for malware eller trusler. Hvis du alligevel er uheldig, kan du stille dig selv nogle af følgende sikkerhedsspørgsmål: 

  • Er din enhed jailbroken? 
  • Har du set nogle apps, du ikke kender? 
  • Bliver dine apps ved med at gå ned? 
  • Er dit dataforbrug steget? 
  • Får du uventede gebyrer på dine webkonti? 
  • Ser du pop op-vinduer, når browseren lukker ned? 
  • Tømmes batteriet hurtigt? 
  • Bliver din telefon for varm? 

Hvis din iPhone begynder at opføre sig mærkeligt, eller kører langsommere end normalt, bør du overveje at tjekke den for virus.

Hvordan får jeg min sikkerhedskopi over på min nye iPhone?

  1. Tænd din iPhone.
    Velkomstskærmen vises. Hvis du allerede har indstillet din enhed, skal du slette alt indhold, før du kan bruge denne fremgangsmåde til gendannelse fra en sikkerhedskopi.

  2. Gør et af følgende:
    • Tryk på Indstil manuelt, tryk på Gendan fra iCloud-sikkerhedskopi, og følg derefter vejledningen på skærmen.
    • Hvis du har en anden iPhone med iOS 11, eller en nyere version, kan du automatisk indstille din nye enhed med hurtig start. Anbring de to enheder tæt på hinanden, og følg instruktionerne på skærmen for at kopiere mange af dine indstillinger og iCloud-nøglering på en sikker måde. Du kan derefter gendanne resten af dine data og resten af dit indhold til din nye enhed fra din iCloud-sikkerhedskopi.

    • Hvis iOS 12.4, iPadOS 13 eller en nyere version er installeret på begge enheder, kan du overføre alle dine data trådløst fra din tidligere enhed til din nye enhed. Hold enhederne tæt på hinanden, mens de oplades, indtil overførslen er færdig.

Du bliver bedt om dit Apple-id. Hvis du har glemt dit Apple-id, kan du nemt oprette et nyt kodeord hos Apple. Hvis ovenstående ikke virker, kan det være en god idé at kontakte Apple Support. 

FAQ 

Er det nødvendigt med antivirus til iPhone?

Virusbeskyttelse til iPhone eller andre iOS-enheder er meget vigtigt – netop for at kunne have ro i sindet og vide, at du er beskyttet mod malware, hackere, online overvågning og andre sikkerhedsrisici. 

Hvordan ved man, om man har en virus på sin telefon?

Den nemmeste måde at vide, om du har fået virus på din telefon, er ved at hente en antivirus-app. En antivirus-app sørger for at din enhed er beskyttet mod trusler. Det kræver naturligvis, at du installerer en antivirus-app.

Er min tlf hacket Apple?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din iPhone er hacket, kan du holde øje med, om der er tilfældige apps på din startskærm eller ukendte kalenderopslag. I så fald er din iPhone sandsynligvis hacket. Selv om iPhones generelt har en høj sikkerhed, kan hackere stadig udnytte sikkerhedshuller til at stjæle dine data.