iPhone 16 er nu landet, og Apple har som altid formået at skabe stor opmærksomhed omkring deres nyeste model.
I denne artikel kigger vi derfor nærmere på, hvad der gør Apples nyeste model til en spændende opgradering.
Fra design og materialer til skærmteknologi og innovative funktioner, bringer iPhone 16-modellerne nemlig en række forbedringer, der kan revolutionere din oplevelse.
Læs videre for at blive klogere på, hvordan iPhone 16-modellerne skiller sig ud fra deres forgængere og hvad de har at tilbyde, hvis du overvejer at opgradere.
Rigtig god læselyst!
Design og kvalitet
iPhone 16-modellerne følger i store træk de samme designstandarder, som har været aktuelle siden iPhone 12. Det vil sige, at iPhone 16 også har flade kanter, som giver et et moderne look og ergonomiske fordele.
Dog har Apple finjusteret kanterne en smule, for at gøre dem endnu mere ergonomisk komfortable at holde og håndtere.
Derudover består iPhone 16-modellerne også af premium-materialer, hvilket de tidligere generationer også gør. Det betyder, at iPhone 16-modellerne enten består af aluminiumsrammer, eller rammer af rustfristål alt afhængig af modellerne.
Her består iPhone 16 og iPhone 16 Plus af aluminiumsrammer, mens Pro-modellernes rammer består af titanium.
Dette er kombineret med Apples selvudviklede Ceramic Shield-glas, som er stærkere og derfor giver bedre holdbarhed end almindeligt glas.
Mest iøjnefaldende designændringer er dog slankningen af rammen omkring skærmen, som giver en større skærmflade. Derudover har Apple også ændret kameraopsætningen på bagsiden, og linserne er nu endnu større end tidligere modeller.
Så selvom iPhone 16-modellernes design og materialer ikke adskiller sig meget fra tidligere generationer, har Apple alligevel sørget for at finjustere og optimere iPhone 16-modellerne designs for en mere luksuriøs og komfortable brugeroplevelse.
Skærm og displayteknologi
iPhone 16 fås i fire forskellige modeller, hvilket betyder, at der er forskel på deres hver især skærme. Til fælles for skærmene er dog, at de alle er af høj kvalitet og indeholder den mest avancerede skærmteknologi.
Har du oplevet, at skærmen på din nuværende iPhone er gået i stykker? Hvis ja, bør du overveje en skærmbeskytter! Læs mere om hvorfor i blogindlægget “Fordele ved skærmbeskyttere: Er de det værd?”
iPhone 16 og 16 Plus (standardmodellerne)
Den almindelige iPhone 16 kommer med en OLED-skærm, hvilket de seneste iPhone-modeller også gør. Denne skærm er et “Super Retina XDR Display”, som giver dybere sorte skærme, højere kontrast og mere levende farver.
Skærmen har ligeledes en høj opløsning, som giver en visuelt skarp oplevelse, når du eksempelvis bruger kameraet eller ser film på din iPhone.
iPhone 16 Pro og Pro Max
Skærmene på iPhone 16 Pro-modellerne er en smule mere avancerede end standardmodellerne, da deres skærme er udstyret med Apple’s ProMotion-teknologi. En teknologi der gør, at skærmen løbende kan justere sin opdateringshastighed afhængigt af, hvad der sker på skærmen og hvor hurtigt.
Og hvad betyder det så? Jamen, det betyder, at du med en ProMotion-skærm får en mere behagelig brugeroplevelse, når du for eksempel scroller eller læser på din iPhone. ProMotion-teknologien sørger samtidig for at reducere unødvendig batteribrug, da høj opdateringshastighed ikke er nødvendig.
Derudover får du den bedste visuelle oplevelse på markedet med en iPhone Pro Max, da denne model har en skærmstørrelse på 6,7 tommer, hvilket giver en højere skærmopløsning.
Software og nye funktioner
Ikke nok med at Apple er kendt for deres flotte produktdesigns, så er de også kendt for at udvikle innovative og brugervenlige styresystemer til deres digitale enheder.
Til deres iPhones og iPads har de udviklet styresystemet iOS, som årligt opdateres til en ny version, som ofte lanceres omkring efteråret, hvor deres nye iPhone-generationer også lanceres.
I år har de derfor lanceret deres nye styresystem iOS 18, som er kompatible med alle iPhone-modeller fra iPhone SE op til iPhone 16.
Det vil sige, at iPhone 16 primært har de samme funktioner som alle andre iPhones, hvis de altså er opdateret til iOS 18. Dog har Apple inkluderet nogle funktioner til iPhone 16-modellerne, som gør dem enestående fra andre iPhones.
De har blandt tilføjet funktionen Kamerabetjening via en ny knap på siden af iPhone 16-modellerne, som tillader dig at zoome og betjene kameraværktøjerne hurtigere og nemmere.
Den nye knap giver dig også mulighed for at tilgå andre brugbare funktioner som lommelygte, kontrolpanel og apps som Shazam, der hjælper dig med at finde sangtitler, du ikke kender, ved blot at lytte til hvad der bliver spillet.
Derudover har Apple inkorporeret deres nye AI-værktøj “Apple Intelligence” i de nye iPhone 16-modeller, som eksempelvis kan hjælpe dig med at skrive en mail samt generere billeder og emojis.
Kamera og fotografering
Som tidligere nævnt bliver det nu nemmere at tilgå og betjene kameraet via den nye knap, som iPhone 16-modellerne er udstyret med på siden.
Derudover har Apple tilføjet den kamerafunktion Stil, som lader dig tilpasse kameraet ved hjælp af forskellige filtre samt en masse nye kamerafunktioner:
iPhone 16 og 16 Plus (standardmodellerne)
Udstyret med det dobbelte 48 MP Fusion-kamera giver standardmodellerne dig mulighed for at tage billeder i høj opløsning, som samtidig lader dig zoome i optisk kvalitet.
Kameraet er også et ultravidvinkelkamera, som lader dig tage ekstremt tætte og brede billeder, som er mere vidtstrakt.
iPhone 16 Pro og Pro Max
Kameraet på iPhone 16 Pro og Pro Max er ligeledes en liga for sig selv, som blandt andet kan gå fra 12 til 48 megapixels.
Kameraet på iPhone 16 Pro-modellerne er også et ultra-vidvinkelkamera, som har 5x optisk zoom i modsætningen til iPhone 15 Pro-modellerne, som har 3x optisk zoom.
Derudover optager alle iPhone 16-modeller videoer i enormt høj kvalitet, hvorfor kamerasystemerne samlet set er Apples hidtil bedste.
I blogindlægget “Hvilken iPhone har det bedste kamera?” kan læse mere i de forskellige iPhone-kameraer, og hvordan de skiller sig ud fra hinanden!
Batterilevetid og ydeevne
Med inkorporering af Apples nye A18-chip, er iPhone 16-modellerne nu Apples hurtigste iPhones. Og selvom det kan lyde som en rigtig batterisluger, er dette heldigvis ikke tilfældet.
For takket være A18-chippen, har iPhone 16-modellerne faktisk endnu længere batterilevetid end sine forgængere. Faktisk kan du se op 27 timers videoer på iPhone 16 Plus uden at skulle oplade. Et eksempel der siger en del om iPhone 16-modellernes batterilevetid.
Derudover vil du opleve, at din iPhone 16 bliver 50% opladet på cirka 30 minutter, hvis du oplader din iPhone 16 via en af Apples nye MagSafe-opladere.
Har du en ældre iPhone-model, hvis batteri er blevet sløvt, kan du læse mere om, hvad du kan gøre i blogindlægget iPhone batteriskift: Hvor ofte skal det skiftes, og hvad koster det?
FAQ:
Skal jeg opgradere til iPhone 16, hvis jeg har en ældre iPhone?
Hvis du har en iPhone 12 eller ældre, er en opgradering med markante forbedringer klart det værd. Har du en nyere iPhone som eksempelvis en iPhone 13 eller 14, kan du overveje, om de små forbedringer retfærdiggør opgraderingen.
Hvordan adskiller iPhone 16 sig fra iPhone 15?
iPhone 16 har en slankere ramme, hurtigere chip, forbedret skærm med højere lysstyrke og opdateret kamerateknologi. Der er også små designændringer samt nye farver og funktioner.
Hvilken iPhone 16 skal jeg vælge?
Hvis du vil have en god balance mellem pris og funktioner, er iPhone 16 standardmodellen et godt valg. Ønsker du de bedste kameraer og skærme samt endnu længere batterilevetid, er iPhone 16 Pro eller Pro Max et bedre, men også dyrere valg