Fordele ved skærmbeskyttere: Er de det værd?

Fordele ved skærmbeskyttere: Er de det værd?

Fordele ved skærmbeskyttere: Er de det værd?

Hvis du vil passe godt på din smartphone, så er skærmbeskyttelse en af de smarteste løsninger, du kan investere i. 

Telefonerne er efterhånden blevet en fast del af vores hverdag. Derfor er det enormt irriterende (og dyrt), hvis skærmen går i stykker, og din telefon f.eks. skal til en iPhone reparation. Heldigvis findes der beskyttelsesglas eller panserglas, der er lavet til netop det formål. 

Men er de det værd, og hvad er fordelene egentlig ved at bruge skærmbeskyttelse til din telefon? I dette indlæg gør vi dig klogere på præcis det og guider dig til, hvordan du vælger den rigtige form for skærmbeskyttelse til dit behov. 

Hvad er skærmbeskyttelse?

Skærmbeskyttelse er hærdet glas, der er lavet til at passe til din smartphone. Det hærdede glas bliver sat oven på skærmen, så det beskytter telefonen. 

Der findes forskellige typer af skærmbeskyttelse, men fælles for dem er, at de fungerer som en effektiv skærmbeskyttelse. 

Skærmbeskyttelse beskytter blandt andet imod: 

  • Ridser og revner i skærmen – fx hvis du taber telefonen.  
  • Skrammer fra ting som nøgler eller smykker, der slider på skærmen.
  • Dråber – fx regn. 

Med den rigtige skærmbeskyttelse kan du dermed beskytte din smartphone, så glasset holder så længe som muligt uden at gå i stykker.

Hvordan fungerer en skærmbeskytter? 

De fleste beskyttelsesglas er designet med en klæbende side, som klistres fast til skærmen på din smartphone. Før man sætter glasset på telefonen, er det meget vigtigt at den er fri for støv og snavs. 

Panserglasset fungerer som en slags barriere mellem skærmen på telefonen og de mange skarpe kanter og objekter, der kan lave ridser i skærmen. 

Foruden at beskytte glassets overflade, så beskytter mange beskyttelsesglas også mod større brud og revner i skærmen – fx hvis du får knust glasset ved et uheld. 

Hvorfor bruge skærmbeskyttelse? 

Der er mange fordele ved at bruge skærmbeskyttelse, hvis du vil passe godt på din smartphone og beholde den i mange år frem. 

For det første siger det sig selv, at det er irriterende med små ridser og skrammer i skærmen, da det ødelægger udseendet på din smartphone. For det andet, så har større revner i skærmen den ulempe, at de kan gøre det umuligt at bruge telefonen, fordi man ganske enkelt ikke kan se, hvad der foregår på skærmen. 

Derfor er det en god idé at overveje en form for skærmbeskyttelse, hvad enten det er et almindeligt beskyttelsesglas eller et billigt panserglas, der kan beskytte skærmen på din smartphone mod at gå i stykker.  

Er skærmbeskyttelse pengene værd? 

Er du typen, der ofte taber din telefon, kan det være en rigtig god idé at få monteret en form for skærmbeskyttelse – evt et panserglas – der kan beskytte din smartphone mod ridser og store revner. 

Skærmbeskyttelse kan bruges, uanset om du har en helt ny smartphone eller en brugt iPhone, du gerne vil passe på. 

Hvis du har et beskyttelsesglas på din smartphone, skal der som regel rigtig meget til, før skærmen går i stykker – og det kan altså spare dig en masse penge i det lange løb.

Panserglas er en engangsinvestering 

Et panserglas koster typisk lidt mindre end reparation af skærmen – derfor kan det godt betale sig at investere i en form for beskyttelsesglas. 

Skærmbeskyttelse er med andre ord en engangsinvestering i modsætning til at skulle have skiftet skærmen på sin smartphone op til flere gange, hvis uheldet er ude.    

Har du en iPhone, er skærmbeskyttelse i form af panserglas fx billigere end en iPhone skærmreparation, hvilket er værd at have med i sine overvejelser.

Panserglas kan også fås som privat panserglas, også kaldet tonet panserglas. Det fungerer ved, at et privacy-filter skærmer for nysgerrige blikke, så man ikke kan se, hvad der sker på skærmen, når man kigger fra siden. På den måde har du fuld kontrol over, hvem der kan se med på skærmen. 

Fordele og ulemper ved skærmbeskyttelse 

Som med det meste andet, findes der både fordele og ulemper ved skærmbeskyttelse til smartphones. Derfor er det godt at kende til disse, inden du beslutter dig for at investere i en bestemt type panserglas. 

Vi har samlet en række fordele og ulemper ved skærmbeskyttelse til iPhones og andre typer smartphones her: 

Fordele ved beskyttelsesglas  

Som vi før har nævnt, er der langt flere fordele end ulemper forbundet med at investere i en form for beskyttelses- eller panserglas til din smartphone. 

Nogle af de helt store fordele ved panserglas eller beskyttelsesglas er følgende: 

  • Beskyttelsesglasset dækker hele skærmen – det beskytter derfor både mod almindelig dagligdagsbrug og mod større ridser og revner i skærmen. 
  • Det er tyndt – derfor ser du det ikke, hvis det er monteret rigtigt.
  • Det ødelægger ikke touch-funktionen på din smartphone.
  • Det holder længe og kan nemt skiftes ud, når det er nødvendigt. 

Ulemper ved beskyttelsesglas

Nogle af de ulemper, der oftest ses ved beskyttelsesglas, kan være: 

  • Det kan være svært at montere – specielt hvis man skal gøre det selv, kan det være svært pga. luftbobler. Her vil det som regel kræve, at man får skærmbeskyttelsen monteret hos en professionel.  
  • Beskytter kun skærmen – beskyttelsesglasset beskytter ofte kun skærmen på iPhones eller andre typer af smartphones. På den måde kan bagsiden af din telefon stadig få skrammer eller ridser. 
  • Tilføjer et ekstra lag glas – nogle foretrækker følelsen af en skærm uden ekstra beskyttelse og ønsker derfor ikke at tilføje et ekstra lag glas oven på deres smartphoneskærm. 

Det er i dag muligt at få flere forskellige løsninger til beskyttelse af din smartphone, men beskyttelsesglas eller panserglas er fortsat en af de bedste løsninger på markedet, hvis du vil passe på din mobiltelefon. 

Alternative former for skærmbeskyttelse

Der findes flere forskellige former for alternativer til almindelig skærmbeskyttelse, hvis du vil passe godt på din smartphone og undgå at bruge unødigt mange penge på skærmskift. 

Nanoglas 

Nanoglas er en type glas, der kan bruges til at give ekstra skærmbeskyttelse til din smartphone. Teknologien fungerer ved, at en speciel væske går i ét med skærmens glas og hærder det. Mange iPhones er i dag behandlet med en let form for nanocoating, men man kan sagtens vælge at tilføje mere nanoglas på skærmen, hvis man vil have ekstra god beskyttelse. 

Fordelen ved nanoglas er, at det er stort set usynligt, når det monteres korrekt på skærmen – til gengæld kræver det en del mere ekspertise end almindeligt beskyttelsesglas. 

Mobilcover 

Denne type beskyttelse til smartphones kender de fleste nok. Mobilcovers er en rigtig god måde at beskytte din smartphone på – specielt i siderne og på bagsiden af telefonen, der kan være udsat for ridser.

Endnu en fordel ved de klassiske mobilcovers er desuden, at du kan slippe kreativiteten løs og vælge et, der passer til din stil. De fås nemlig i et hav af farver og mønstre, der passer til enhver smag.   

Husk, at et mobilcover ikke beskytter forsiden af telefonen (med mindre det er et flip-cover). Vil du have ekstra skærmbeskyttelse, fx til din iPhone, er det derfor en god idé at kombinere et mobilcover med beskyttelsesglas.

Tryg og hurtig iPhone reparation hos FixPhone

Oplever du problemer med din iPhone, kan du roligt indlevere den til iPhone reparation hos os. Hvad end det er skærmskift, kamera eller et nyt batteri, kan vores erfarne teknikere klare din iPhone reparation hurtigt og trygt.