Markedet for brugte smartphones vokser, og det kan være en god måde at spare penge på. Desværre er der også risiko for at blive snydt, hvis man ikke er opmærksom, når man handler brugte mobiltelefoner.
Svindlerer forsøger nemlig ofte at sælge stjålne eller defekte telefoner, og du kan derfor ende med en mobil, der ikke fungerer, hvis du ikke tager de rette forholdsregler.
I denne guide får du derfor vores bedste råd til, hvordan du undgår svindel, når du køber en brugt smartphone. Vi gennemgår blandt andet, hvordan du tjekker IMEI-nummeret, vælger en sikker handelsplatform og vurderer sælgerens troværdighed.
Følger du disse trin, kan du minimere risikoen for at blive snydt, og på den måde sikre dig en god handel.
Læs videre og bliv klædt på til at købe en brugt telefon sikkert!
Er din smartphone gået i stykker, eller er oplever du andre problemer med den? Hos Fixphone tilbyder vi reperation af både iPhones og Android-modeller, herunder batteri- og skærmskift, og vores erfarne teknikere er alle ESD-godkendte, hvilket betyder, at de følger visse reparationsstandarder.
Tjek telefonens IMEI-nummer
Hvis du vil undgå at købe en stjålet smartphone, anbefaler vi hos FixPhone, at du først tjekker telefonens IMEI-nummer.
IMEI-nummeret (International Mobile Equipment Identity) er en unik identifikator for smartphones og kan sammenlignes med et CPR-nummer for enheden.
Det 15-cifrede IMEI-nummer spiller en vigtig rolle for en smartphones sikkerhed og sporbarhed, da det blandt andet kan afsløre, om telefonen er rapporteret stjålet.
Du kan finde IMEI-nummeret på en smartphone ved at indtaste *#06# i telefonappen eller via tjenester som GSMA’s IMEI Checker eller CheckMEND.
Vil du gerne være forberedt på, hvad du skal gøre, hvis den du en dag mister eller får stjålet din mobiltelefon, anbefaler vi hos FixPhone, at du læser vores blogindlæg: Sådan gør du, hvis du mister eller får stjålet din mobiltelefon.
Vælg sikre handelsplatforme
Hvis du vil være på den sikre side, når du handler brugte smartphones, kan du med fordel handle gennem autoriserede forhandlere eller sikre online-markedspladser som DBA eller DeGuleSider.
Disse platforme tilbyder ofte en højere grad af sikkerhed og garanti på brugte smartphones, hvilket beskytter købere mod svindel og tyveri.
Autoriserede forhandlere og specialbutikker vil typisk gennemgå og certificere enheden, så du som køber kan være sikker på, at telefonen er i god stand og ikke er stjålet.
Men selvom online-markedspladser som DBA eller DeGuleSider har visse sikkerhedsforanstaltninger, bør du altid undersøge sælgerens troværdighed og anmeldelser, da platformene ikke nødvendigvis garanterer samme beskyttelse som køb fra autoriserede forhandlere.
Undersøg sælgerens troværdighed
Du kan med fordel verificere sælgernes profiler på diverse online-platforme, før du køber en brugt smartphone af dem. Undersøg derfor, om sælgerne har fået positive anmeldelser eller andre tegn på, at de er til at stole på. Hvis deres profiler eller salgsopslag virker utroværdige, bør du undgå at købe fra dem.
Et andet godt sikkerhedstip er at spørge ind til mobiltelefonens historik og årsagen til, at den sælges. Hvis sælgeren ikke kan give et overbevisende svar på, hvorfor vedkommende sælger mobiltelefonen, eller hvor den kommer fra, bør du overveje, om du vil lægge dine penge her.
Mød sælgeren personligt (hvis muligt)
Hvis du overvejer at købe en brugt smart på online platforme som DBA, DeGuleSider eller Facebook Marketplace, der ikke er autoriserede forhandlere, kan du med fordel mødes med sælgeren ansigt til ansigt. Dette giver dig nemlig mulighed for at tjekke telefonens tilstand og IMEI-nummer for tyveri, før du køber den.
Vær opmærksom på prisen
Du bør også være opmærksom på prisen, før du køber en brugt smartphone. Undersøg derfor det generelle prisniveau på diverse online-platforme, og vurder, om prisen på den smartphone, du har kigget på, stemmer overens med tilsvarende annoncer.
Hvis prisen på den ønskede smartphone er markant lavere end i tilsvarende annoncer, kan det være et faresignal. Det kan for eksempel være en stjålet smartphone, som sælgeren forsøger at komme af med hurtigst muligt.
Kend dine rettigheder
Det er en god idé at have in mente, at du ikke har nogle rettigheder eller lovmæssig fortrydelsesret, når du køber brugte smartphones via privatpersoner. Det vil sige, at din beskyttelse mod fejl og mangler er begrænset, når du handler smartphones gennem private personer.
Til gengæld får du garanti og reklamationsret på dine køb af brugte smartphones hos de fleste autoriserede forhandlere. Det skyldes, at der er lovpligtig garanti på brugte elektroniske enheder, og reklamationsretten vil typisk være på 2 år.
FixPhone kan hjælpe dig med handle sikkert
Hos FixPhone anbefaler vi, at du altid køber brugte smartphones hos autoriserede forhandlere. På den måde sikrer du tryghed og beskyttelse i form af garantier og reklamationsretter, som du ellers går glip af, hvis du køber brugte smartphones via private personer. Derfor bør du altid huske at gemme både kvittering og købekontrakt, når du handler hos autoriserede forhandlere.
Uanset hvor du har købt din brugte smartphone, er du altid velkommen til at få sikkerhedstjekket dit køb hos en af vores mange butikker på Sjælland. Her kan vores erfarne hurtigt undersøge, om den købte smartphone er god i stand eller stjålet.
Kontakt os allerede i dag på telefon 70 34 56 03 eller mail: info@fixphone.dk, eller besøg en af vores butikker i enten Køge, Roskilde, Hillerød, eller Helsingør, hvis du gerne vil have et sikkerhedstjek af nyligt købte brugte smartphone.
FAQ
Hvordan kan jeg tjekke, om en brugt smartphone er stjålet?
Du kan tjekke, om en smartphone er rapporteret stjålet ved at kontrollere dens IMEI-nummer. IMEI-nummeret er en unik identifikator for mobilen og kan findes ved at indtaste *#06# i telefonens opkaldsapp. Derefter kan du slå nummeret op via tjenester som GSMA’s IMEI Checker eller CheckMEND.
Er det sikkert at købe en brugt smartphone fra en privatperson?
Det kan være sikkert, men kræver ekstra forsigtighed. Undersøg sælgerens troværdighed, læs anmeldelser, og stil spørgsmål om telefonens historik. Mød sælgeren personligt, hvis muligt, og kontroller IMEI-nummeret. For maksimal sikkerhed anbefales det at købe fra autoriserede forhandlere, da de ofte tilbyder garanti og reklamationsret.
Hvad skal jeg være opmærksom på ved prisen på en brugt smartphone?
Hvis en brugt smartphone er markant billigere end tilsvarende modeller på markedet, kan det være et faresignal. Meget lave priser kan indikere, at telefonen er stjålet eller har skjulte fejl. Sammenlign priserne på forskellige platforme og vær skeptisk, hvis et tilbud virker for godt til at være sandt.