Stor guide: Sådan forlænger din smartphones batterilevetid i vinterkulden

Stor guide: Sådan forlænger din smartphones batterilevetid i vinterkulden
Læsetid: 6 min
-
5/2/2025

Ekstreme temperaturer som kulde og frostgrader kan beskadige din smartphone og dens komponenter, herunder dens batteri. Dette kan have fatale konsekvenser for din smartphone, og det er derfor en god idé at beskytte din smartphone mod kulden, både før, under og efter du befinder dig i den.

I følgende blogindlæg præsenterer vi en række tips og tricks til, hvordan du bedst muligt beskytter din smartphone og dens batteri mod kulde og frostgrader, så du for alvor er klædt ordenligt på til en tur i vinterlandskabet.

Læs videre og bliv klogere på, hvordan du passer godt på din smartphone og dens batteri vintermånederne, som gælder uanset om du befinder dig i Danmark eller på skiferien i udlandet.

Trænger din smartphone til et batteriskift? Hos FixPhone tilbyder vi batteriskift af både iPhones og Android-modeller. Kontakt os allerede i dag på telefon 70 34 56 03 eller mail: info@fixphone.dk, og hør mere om hvordan vi kan hjælpe dig med reparation af din smartphone!

Temperaturhåndtering

Uanset om det er varmt eller koldt, kan du med fordel håndtere din smartphone med hensyn til temperaturen. Det skyldes, at smartphones og deres batterier ikke kan tåle at blive overophedet eller udsat for minusgrader i lang tid.

Læs også: Sådan undgår du kulde- og varmeskader på din mobiltelefon

Opbevar telefonen tæt på kroppen

Befinder du dig i kolde temperaturer, der måske er under frysepunktet, kan du beskytte din smartphone og dens batteri ved at opbevare din smartphone tæt ind til kroppen. Det kan eksempelvis være i en inderlomme eller en bærbar taske.

Ved at opbevare den tæt ind på kroppen i kolde temperaturer, stabiliserer du batteritemperaturen med din kropsvarme, som forhindre pludselige nedlukninger eller andre frostskader, der kan være svære at reparere.

Brug isolerende tilbehør

Hvis du vil være på den sikre side, kan du beskytte din smartphone med et frostsikkert etui, imens du befinder dig i kolde temperaturer. Alternativt, kan du isolere din smartphone mod kulden ved at putte den i en uldsok eller termobeholder. Fælles for alle "etuier" er, at de minimerer kuldepåvirkning og absorberer fugt.

Undgå temperaturchok

Du bør til hver en tid undgå at udsætte din smartphone og dens batteri for temperaturchok. Det vil sige, at din smartphone har godt af *"tø op" i enten et køleskab eller entré, før den kommer ind i et varmere rum igen. Du bør ligeledes vente med at oplade din smartphone til den når stuetemperatur.

Læs også: Hvorfor bliver min iPhone varm?

Optimering af opladning

Hos Byens anbefaler vi, at du sørger for at optimere din smartphones batteri både før og imens den befinder sig i kolde temperaturer.

Start med fuld opladning

Før du bevæger dig ud i kulden med din smartphone, bør du sørge for at den er fuldt opladt. På den måde sparer du på batteriet, da kulde accelererer batteriafladning.

I tvivl om hvornår du må og hvornår du ikke må oplade dig iPhone? Så læs blogindlægget: "De største myter om din iPhone" og find ud af hvilke opladnings-mønstre, der er bedst for din iPhone.

Undgå at lade i frost

Du bør til hver en tid undgå at oplade din smartphone i frostgrader, da kolde lithiumbatterier, som er den type batterier, moderne smartphones bruger, skades permanent, hvis de oplades i frostgrader.

Medbring en powerbank

Skal du eksempelvis på en længere skitur, er det en god idé at medbringe en powerbank som nødstrømkilde, hvis kulden skulle dræne din telefon for batteri. Dog skal du huske kun at oplade via powerbanken, når din smartphone er temperaturstabil.

Energibesparende funktioner

Da kulde kan accelererer batteriafladning, er det en god idé, at aktivere en række energibesparende funktioner på din smartphone, hvis du befinder dig i kolde temperaturer:

Sluk unødvendige antenner

For at spare på din smartphones batteri, kan du med fordel deaktivere nogle af enhedens antenner, imens du befinder dig i kulden. Deaktiver derfor antenner som Wi-Fi, Bluetooth og mobildata, hvis de ikke bruges. Faktisk sparer du mest batteri ved at sætte din smartphone i flytilstand.

Aktivér energibesparelse

Du kan også spare batteri i kulden ved at aktivere din smartphones energibesparende funktion. Det samme gælder, hvis du nedsætter din smartphones skærmlysstyrke, og deaktiverer baggrundsopdateringer for apps, herunder mail og sociale medier.

Begræns skærmbrug

Når du er ude i kulden med din smartphone, kan du også spare på dens batteri ved at begrænse dens strømforbrug. Derfor er det en fordel at bruge headset til opkald og musikafspilning i stedet for at bruge telefonen manuelt.

Undgå fugt ved temperaturændringer

Som så meget andet elektronik, har din smartphone ikke godt af fugt. Du bør derfor være opmærksom på, at der kan opstå kondens ved temperaturskift og dermed fugt omkring din smartphone, når du skifter fra et koldt miljø til et varmt.

Pak din smartphone ind i plastik

Det kan derfor være en god idé, at pakke din smartphone ind i en lufttæt plastikpose, inden du går ind i et varmt rum efter at have været ude i kulden.

Lad ikke din smartphone ligge i bilen

Hos FixPhone anbefaler vi, at du til hver en tid undlader at efterlade din smartphone i din bil natten over, hvis der er minusgrader. For det første, så har din smartphone ikke godt at befinder sig i minusgrader i lang tid. For det andet skaber temperaturfald risiko for kondensskader.

Få skiftet din smartphones batteri hos FixPhone

Er batteriet i din smartphone ved at stå på grund af kulden, og har du ikke lyst til at bruge penge på en helt ny smartphone, anbefaler vi hos FixPhone, at du nøjes med at skifte batteriet. Det samme gælder, hvis batteriet er blevet dårligere med tiden.

Skulle dette være tilfældet, skal du ikke tøve med at kontakte os på telefon på 70 34 56 03 eller mail: info@fixphone.dk. Du er også mere end velkommen til at komme forbi en af vores butikker i enten Helsingør, Hillerød, Roskilde eller Køge, hvor vores personale står klar til at tage imod dig.

Overvejer du at investere i en helt ny smartphone, og er du ikke helt sikker på, hvilken smartphone der opfylder alle dine behov, kan du med fordel læse vores guide til køb af smartphone.

FAQ

Hvorfor aflades min smartphone hurtigere i kulden?

Kulde sænker de kemiske reaktioner i batteriet, hvilket får det til at aflades hurtigere. Opbevar din telefon tæt på kroppen eller i et isolerende etui for at holde den varm.

Kan min smartphone tage skade af temperaturændringer?

Ja, hurtige skift kan skabe kondens og føre til fugtskader. Lad telefonen akklimatisere sig i et køligere rum eller en lukket plastikpose, før du tager den ind i varmen.

Hvordan beskytter jeg min smartphone mod frost?

Opbevar den tæt på kroppen, brug et frostsikkert etui og undgå opladning i frostgrader. Aktivér energisparetilstand for længere batterilevetid.

Hvorfor FixPhone?

FixPhone har eksisteret i over 10 år & udført mere end 150.000 reparationer. Tager man et kig på Google, Facebook og TrustPilot ligger FixPhone i den absolutte top på kundetilfredshed blandt vores kollegaer. Vores værksteder er lokalt forankret i de byer vi ligger i. Vi støtter både lokalt foreningsliv og NGO'er. FixPhone har fx. været fast erhvervssponsor hos Danske Hospitalsklovne, Børns Vilkår og Røde Kors i mange år.

1
2 års garanti

Modtag 2 års reparationsgaranti på alle udførte mobilreparationer.

2
Hurtig reparationstid

Vi bestræber os på, at klare en reparation på under 60 minutter uden forudgående aftale.

3
En miljø venlig løsning

Vi bestræber os efter at være et miljøvenligt alternativ i en ellers forurenende industri.