Min iPhone vil ikke tænde: Sådan gør du

Min iPhone vil ikke tænde: Sådan gør du

Min iPhone vil ikke tænde: Sådan gør du

Vil din iPhone ikke tænde, og er du i tvivl om, hvorvidt den virker, eller om den skal til iPhone reparation? Der findes faktisk faktisk ting, du selv kan gøre i tilfælde af, at din iPhone er gået i sort. 

Vi giver dig en forklaring på nogle af de typiske årsager til, hvorfor din iPhone går i sort – og giver dig en række tips og tricks til, hvad du selv kan gøre for at fikse problemet.

Følg vores råd og find ud af, hvordan du tjekker, om din iPhone virker, selvom den har sort skærm.

Prøv at genstarte din iPhone 

De fleste kender nok problemet med en telefon, der ikke vil tænde. Det er frustrerende og kan lede til en del bekymring om, hvorvidt ens iPhone er i stykker, når den går i sort. 

Ofte kan det være en god idé at forsøge at genstarte din iPhone med det, man kalder for en “tvungen” genstart. Det er forskelligt fra model til model, hvordan iPhonen genstartes – læs med her og find ud af, hvordan du genstarter din iPhone.

Genstart iPhone ved at gøre følgende: 

  1. Tryk på og slip hurtigt “Skru op”-knappen på siden af telefonen
  2. Tryk på og slip hurtigt “Skru ned”-knappen 
  3. Tryk på sideknappen på iPhone og hold den nede
  4. Slip sideknappen, når Apple-logoet vises på skærmen

Sådan genstarter du en nyere iPhone (X, Xs, Xr, 11, 12, 13, 14, 15 og nyere)

Hvis du vil genstarte en nyere iPhone – det kan fx være modeller som iPhone X, Xs, Xr eller iPhone 11, der ikke vil tænde, så kan du genstarte den ved at følge disse trin: 

  1. Tryk på lydstyrkeknappen og sideknappen samtidig, og hold dem inde, indtil sluk-ikonet vises.
  2. Sluk telefonen og vent derefter i 30 sekunder. Hvis din enhed er frossen eller ikke reagerer, kan du tvinge din iPhone til at genstarte.
  3. Hvis du vil tænde telefonen igen, skal du holde sideknappen nede (på højre side af iPhone), indtil Apple-logoet vises på skærmen. 

Sådan genstarter du iPhone (2. eller 3. generation) 

  1. Hold sideknappen inde, indtil sluk-ikonet vises. 
  2. Sluk telefonen og vent derefter i 30 sekunder, mens den slukker. Hvis din iPhone er frossen eller ikke reagerer, kan du tvinge den til at genstarte.
  3. Hvis du vil tænde telefonen igen, skal du holde sideknappen nede, indtil Apple-logoet vises på skærmen.

Sådan genstarter du iPhone (1. generation) 

  1. Hold den øverste knap nede, indtil sluk-ikonet vises.
  2. Sluk telefonen og vent derefter i 30 sekunder. Hvis din iPhone er frossen eller ikke reagerer, kan du tvinge den til at genstarte.
  3. Hvis du vil tænde telefonen igen, skal du holde den øverste knap nede, indtil Apple-logoet vises på skærmen.

Nye IOS opdateringer kan være skyld i problemet 

Når Apple laver nye opdateringer til iPhone, kan det i nogle tilfælde skabe problemer. På trods af at disse opdateringer normalt tilføjer nye, smarte funktioner og forbedrer telefonens sikkerhed, kan de også føre til uforudsete udfordringer – især på ældre enheder. 

En opdatering af telefonens styresystem kan nemlig have indflydelse på batteriet og give store problemer, og det problem er før set, når Apple laver opdateringer til IOS. Konsekvensen er, at telefonen kan gå ud hurtigere på grund af de nye opdateringer.  

Husk at sikkerhedskopiere din iPhone

Det er en god idé at huske at sikkerhedskopiere dine data, før du udfører nogle større opdateringer på din iPhone. På den måde kan du minimere risikoen for at tabe vigtige oplysninger og nemt gendanne din enhed til optimal funktion. 

Er opladeren original? En uoriginal oplader kan skabe problemer 

Oplever du, at din iPhone ikke vil oplade, og er skærmen gået i sort, så er det måske på tide at tjekke din oplader. Den type oplader, du bruger til din iPhone, er nemlig vigtig for hvordan den virker, og en uoriginal oplader kan forårsage store problemer. 

Anvender du en uoriginal oplader, kan det nemlig føre til, at batteriet ikke bliver forsynet med den rigtige mængde strøm. 

Der er grænser for hvor meget strøm en telefon kan holde til, og bruger du en uoriginal oplader, kan det have den konsekvens, at din iPhone får enten for meget eller for lidt strøm. Får din telefon for meget strøm, kan du risikere at bundkortet overophedes – får den for lidt strøm kan det omvendt betyde, at telefonen slukker øjeblikkeligt. 

Derfor anbefales det altid at bruge en original oplader til din iPhone. Så er du sikker på, at din iPhone oplader, som den skal. 

Er batteriet på din iPhone dødt? 

En udbredt årsag til at en iPhone ofte ikke vil tænde, er batteriet. Hvis batteriet er dødt, og du oplever, at din telefon går i sort, kan årsagen være en fejl på batteriet. 

Batteriet på en telefon er meget følsomt over for temperaturer, og derfor kan de temperaturer, som din iPhone bliver udsat for, have indflydelse på batteriets levetid. Den optimale temperatur for en telefon er mellem 16-22 grader, og temperaturer på over 30 grader er generelt med til at slide på batteriet. 

Hvis du har en gammel iPhone, hvor batteriet er slidt ned, kan det være en god idé at overveje et batteriskift. Apple anbefaler generelt skift af batteri på iPhone, når kapaciteten kommer under 80%. Dog kan man ikke altid regne med denne regel, da man nogle gange ser telefoner med over 80% kapacitet, der ikke kan holde strøm. 

Hos FixPhone anbefaler vi et nyt batteri til din iPhone, hvis den ikke kan holde strøm i en hel dag ved normal brug.

Tjek om ledningen er knækket

En anden grund til, at din iPhone ikke kan tænde, kan være et indvendigt knæk på ledningen til opladeren. Hvis ledningen har fået et knæk, kan det medføre, at telefonen ikke lader, på trods af at du har sat opladeren i telefonen. Det er derfor en god idé at tjekke ledningen for eventuelle skader.  

Stikkontakten virker ikke

En anden grund til, at din iPhone ikke vil tænde, kan være noget så simpelt som at stikkontakten ikke virker. Virker kontakten ikke optimalt, kan den ikke sende den nødvendige strøm igennem til opladeren, og så bliver din iPhone ikke ladt op. 

Oplever du, at din telefon ikke lader, selvom den har siddet i stikket i en del tid, så bør du derfor tjekke, om stikkontakten virker. Prøv evt. at sætte opladeren i en anden stikkontakt og se, om det løser problemet. 

Virker ingen af delene? 

Er der ingen af de ovenstående ting der virker, så bør du overveje at indlevere din iPhone til reparationUanset om dit ladestik trænger til at blive skiftet – eller om din iPhone skal have skiftet batteri – så fikser vi nemt din defekte iPhone, så du har den igen i løbet af kort tid. 

Hos FixPhone har vi stor erfaring med alle typer af iPhone reparationer og vi garanterer dig en god reparation med kvalitetsreservedele.