Hvilken mobil skal jeg vælge? Den store guide til køb af smartphone

Hvilken mobil skal jeg vælge? Den store guide til køb af smartphone

Guide til køb af smartphone

Er du i tvivl om, hvilken smartphone du skal vælge? Der findes et hav af modeller på markedet, og det er let at fare vild i junglen af mobiltelefoner. Derfor kan det også være svært at vælge den rigtige model, der passer til netop dit behov. 

Vi har samlet en liste over ting, du skal overveje, samt nogle enkelte ting, du skal være opmærksom på, når du vælger smartphone.

Hvad er den bedste telefon?

Når du skal vælge en ny smartphone, er det en god idé at kigge på tests og anmeldelser for at få et overblik over de smartphones, der bliver vurderet som værende bedst i test. 

Vi har samlet nogle bud på en række populære smartphones, som du kan overveje at investere i, hvis du vil have en af de bedste mobiltelefoner på markedet. 

Bedst i test-mobiltelefoner i 2023 

  • Apple iPhone 14 Pro 128GB – Kåret som bedste mobil i test
  • Samsung Galaxy S22 128GB – Kåret som bedste Android mobil til prisen
  • Apple iPhone 14 Pro Max 1TB – Kåret som bedste mobil fra Apple
  • OnePlus 10 Pro 5G – Kåret som bedste mobil fra OnePlus
  • Xiaomi 12 Lite – Kåret som bedste mobil i budgetklassen
  • Apple iPhone 13 – Kåret som bedste lille mobil
  • OnePlus Nord 2 5G – Kåret som høj værdi for pengene 

Tænk over dit behov

Når du vælger en smartphone, er det først og fremmest vigtigt at tænke over, hvad dit behov er. Hvilke krav har du f.eks. til en mobiltelefon, og hvad skal den kunne? Her er et par punkter, du med fordel kan tænke over, når du skal vælge ny smartphone: 

  • Budget  
  • Kamera
  • Batteriets levetid  
  • Funktioner og nyeste teknologier 
  • Design, holdbarhed og materialer 
  • Størrelsen på smartphonen
  • Skærmstørrelse

Det er vigtigt at huske, at jo flere smarte funktioner, en smartphone har, jo højere vil prisen som regel også være. Den bedste mobiltelefon er den, der passer til dit behov og dine ønsker. Har du ikke brug for en masse ekstra funktioner, kan det derfor være en fordel at vælge de helt dyre mobiltelefoner fra – og i stedet vælge en i mellemprisklassen.  

Budget

En af de første ting du skal have styr på, når du skal købe en ny smartphone, er dit budget. Find ud af, hvor meget du vil bruge på en ny telefon og sørg for at holde dig til budgettet. Der findes masser af gode smartphones i mellemprisklassen, der opfylder de basale behov, som de fleste måtte have.  

Husk, at dit mobilbehov altid bør være i fokus – også selv om det kan være fristende at købe en dyr smartphone med en masse smarte funktioner. 

Kamera

For langt de fleste har kameraet i mobiltelefonerne erstattet det klassiske kamera. Derfor er det en af de ting, som rigtig mange prioriterer højt, når de skal købe en ny smartphone. Mange af de nye smartphones på markedet tager rigtig gode billeder, der kan opfylde de flestes behov for at dokumentere de små ting i hverdagen.

Er du på udkig efter en smartphone med et ekstra godt kamera? Så er telefonens evne til at tage billeder i mørke en af de vigtigste ting, du skal se efter. Her kommer fotokvaliteten hos de forskellige smartphone-modeller nemlig til udtryk – på godt og ondt. 

Sørg derfor for at vælge den smartphone, der opfylder dit behov, når det gælder kvaliteten af kameraet. 

Batteriets levetid

Et batteri med lang levetid sikrer, at din smartphone holder på strømmen, så du undgår at skulle lade den op hele tiden. Undersøg derfor batterikapaciteten på de forskellige smartphones og kig efter en model med effektiv strømstyring.

På den måde undgår du at skulle bruge tid og penge på eksempelvis en iPhone reparation eller reparation af din Android-telefon. 

Funktioner og nyeste teknologier 

Når du står over for at skulle vælge en ny smartphone, er det vigtigt at overveje, hvorvidt du har brug for en telefon med den nyeste teknologi eller ej. Sætter du pris på en smartphone, der tilbyder en række avancerede funktioner? I så fald kan det være, du skal kigge efter smartphones, med en høj ydeevne, der opfylder disse krav.  

Design, holdbarhed og materialer

Vurder de forskellige mobiltelefoners design og kvalitet – husk at tænke på holdbarheden, når du kigger på materialerne. Nogle foretrækker lette og tynde smartphone-modeller, mens andre foretrækker mere robuste enheder. Det vigtigste er, at du vælger den smartphone, der passer til dine præferencer. 

Størrelsen på smartphonen

Smartphones fås i et hav af forskellige størrelser og modeller – tænk derfor over hvorvidt du ønsker en mindre smartphone, der passer ned i lommen, eller om du vil have en større model. En passende størrelse sikrer, at din smartphone er behagelig, både at holde om og at bruge, når du har den i hånden. Samtidig mindsker det risikoen for, at du taber din telefon.

Skærmstørrelse 

Overvej, hvilket skærmstørrelse- og opløsning, du ønsker, og hvad dit behov er. En større skærm kan være fordelagtig, hvis du f.eks. bruger din telefon til at se film eller videoer, mens en høj opløsning giver skarpere billeder.

Styresystem 

Overordnet set findes der to forskellige styresystemer, du kan vælge imellem, når du vil købe en ny smartphone: Apple iOS og Google Android. Mange har en klar favorit af de to og sværger til det ene eller det andet styresystem. Sørg for at prøve din nye smartphone hos en forhandler, så du er sikker på at vælge det styresystem, du synes bedst om.  

Her er forskellen på Apple iOS og Android:  

Apple iOS

Mange har i forvejen et af Apples produkter, så hvis du har en iPhone eller MacBook i forvejen, kan det klart anbefales at vælge iOS styresystemet. Derudover bliver Apples produkter generelt rost for deres brugervenlighed, når det kommer til styresystemet.

Android

Er du ikke fan af Apples styresystem, så er Android et godt alternativ. Blandt de mobilbrands der bruger Android som styresystem er bl.a. Samsung, Nokia, Motorola og Doro. Udseendet på de forskellige smartphones, der bruger Android varierer dog, eftersom disse producenter bruger deres egne brugerflader. 

Ofte stillede spørgsmål: 

Herunder kan du se nogle af de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med køb af en ny smartphone. 

Hvor mange GB har jeg brug for?

Hvor mange gigabyte der er det rigtige for dig afhænger af, hvad du bruger din mobiltelefon til. Som udgangspunkt kan de fleste sagtens klare sig med 64 GB – specielt hvis du anvender f.eks. iCloud til billeder mv. 

Hvad koster en ny mobiltelefon? 

Det er forskelligt fra smartphone til smartphone, hvad prisen er, afhængig af mærke, model og teknologi. En ny smartphone kan sagtens koste fra 5.000 kr. helt op til 12.000 kr. Den nye iPhone 15 Pro Max er Apples hidtil dyreste model med en pris på 15.799 kr. 

Hvilken telefon er bedst til prisen? 

Der findes rigtig mange gode mobiltelefoner på markedet til en fornuftig pris. Den nye OnePlus Nord 3 er et af de bedste bud på en prisvenlig smartphone, hvor du får rigtig meget telefon for pengene.

Hurtig og effektiv mobilreparation hos FixPhone

Hos FixPhone sætter vi en ære i at reparere din mobiltelefon effektivt og hurtigt. Vi tilbyder både iPhone reparation, samt bl.a. Samsung reparation og Huawei reparation. Vi har walk-in service og reparerer din mobil inden for 60 min. Læs mere om FixPhone og bliv klogere på alle vores services her.