Guide: De største myter om din iPhone
Har du også lagt din iPhone i ris, hvis den er blevet våd? Eller venter du altid med at oplade din iPhone, indtil den er løbet helt tør for strøm?
Myter som disse har længe været floreret blandt alverdens iPhone-brugere, og det er derfor ikke unormalt, at mange tager dem for gode varer.
Men er myterne baseret på fakta, eller er de misforståelser, der i værste fald kan være skadelige for din iPhone?
I denne guide undersøger vi de største iPhone-myter, så du én gang for alle kan afgøre, hvad der er sandt, og hvad der er falsk.
Rigtig god myte-jagt!
At lægge sin iPhone i ris hvis den bliver våd
Du har sikkert hørt den før. Måske kender du ligefrem en, som har gjort det? Ja, måske er den person, du kender rent faktisk dig selv?
Der findes nemlig mange iPhone-brugere i verden, som har fulgt dette uskrevne råd om at lægge deres iPhone i ris, direkte efter at de er kommet til at gøre den våd.
Et råd, der efter sigende skulle suge og absorbere den værste fugt ud af den våde iPhone, hvilket skulle skåne den for skader og i sidste ende redde den fra at blive defekt
Men selvom det kan lyde som en god metode til at redde ens iPhone for vandskader, er det desværre ikke tilfældet.
Faktisk kan du risikere at pådrage din iPhone flere skader ved at lægge den i ris, efter at den er blevet våd. Så hvis uheldet er ude, skal du blot lade din iPhone lufttørre og håbe på det bedste.
Ellers kan du bruge professionelle værktøjer, eller sende den ned til reparation hos FixPhone, hvor vi er eksperter i at reparere iPhones.
Lukning af apps sparer batteri
Mange iPhone-brugere tror, at de sparer på batteriet ved at lukke for de apps, de har brugt i løbet af dagen.
Men dette er ikke tilfældet. De åbne apps i baggrunden på din iPhone gør nemlig ingen forskel for dens batteriforbrug, hvorfor du ikke behøver at lukke dem, hvis du tænker, at du på den måde kan spare på batteriet.
Det skyldes, at Apple har designet deres styresystemer til at kunne håndtere apps i baggrunden, uden at de bruger meget energi. Apps går nemlig i standby-mode, når de står åbne i baggrunden. Derfor skal du betragte baggrunden som en multitasking-menu og ikke en baggrund, som blot viser hvilke apps, du har haft åben.
Tværtimod, så bruger din iPhone faktisk meget energi på at opstarte dens apps, da de teknisk set genstartes, når de åbnes. Derfor skal du ikke tøve med at lukke og genåbne dine apps, hvis de fryser.
Opladning natten over ødelægger batteriet
Du kan roligt oplade din iPhone om natten og derfor sove trygt, uden at bekymre dig om, at batteriet på din iPhone tager skade.
For du slider ikke ikke på batteriets effektivitet ved at have en oplader tilsluttet til din iPhone i længere perioder. Apple har nemlig designet iPhone-batterierne til ikke at stoppe opladningen, når det er på 100%.
Faktisk er batterierne på nyere iPhones designet til at optimere opladningen ved at bremse dem, når de når 80%.
Så oplad du bare løs!
iPhone-batteriet skal aflades fuldstændigt før opladning
Hvis du hidtil har ventet med at oplade din iPhone indtil batteriet var fladt for at undgå slidtage, kan du se frem til nye tider, efter du har læst nedenstående.
Der er nemlig ingen grund til at vente med at oplade din iPhone indtil batteriet har ramt 0%. Apples iPhones bruger nemlig lithium-ion-batterier, som ikke har brug for at være afladte, inden de oplades på ny.
Dog var myten en realitet i gamle dage, da iPhones brugte nikkelbaserede batterier, som helst ikke skulle oplades, før de var helt afladte.
Hvis du oplever, at batteriet på din iPhone er begyndt at blive sløvt, kan du med fodel læse blogindlægget “iPhone batteriskift”, hvor du her kan blive klogere på, hvor ofte du skal skifte dit iPhone-batteri, og hvad det koster!
Jo flere megapixels, desto bedre kamera
For mange giver det logisk mening, at jo flere megapixels kameraet har, desto bedre er det. Dog er der en masse andre faktorer, som også gør sig gældende for iPhone-kameraenes billedkvalitet.
iPhone-kameraene er nemlig også afhængig af en masse avancerede sensorer, linser og softwarealgoritmer, som også er afgørende for billedkvaliteten. Derfor er antallet af megapixels blot en del af den samlede kameraligning.
Til gengæld er det ikke en myte, at jo nyere iPhone-generationen er, desto bedre er kameraet. Apple er nemlig kendt for at innovere og forbedre kamerakvaliteten, hver gang de lancerer en ny iPhone-generation.
For eksempel har Apple netop udgivet deres nyeste iPhone-generation, iPhone 16, som har det hidtil mest avancerede og bedste iPhone-kamerasystem til dato!
Oplever du problemer med din iPhone, iPad, Mac eller smartphone, skal du være velkommen til at kontakte os via telefon på 70 34 56 03 eller mail: info@fixphone.dk. Du er også mere end velkommen til at komme forbi en af vores butikker i enten Helsingør, Hillerød, Roskilde eller Køge, hvor vores personale står klar til at tage imod dig.
FAQ
1. Er det en god idé at lægge min iPhone i ris, hvis den bliver våd?
Nej, det er ikke en god idé at lægge din iPhone i ris, hvis den bliver våd. Det skyldes, at det ikke hjælper med at fjerne fugt effektivt. Faktisk kan det endda skade din iPhone yderligere, hvis du alligevel gør det. Derfor er det bedre at lade den lufttørre eller få professionel hjælp, hvis den er blevet våd.
2. Ødelægger opladning natten over iPhone-batteriet?
Nej, du kan trygt lade din iPhone op natten over. Apple har nemlig designet iPhone-batterierne til at stoppe opladningen, når de når 100%. Nyere modeller optimerer også opladningen for at beskytte batteriets levetid.
3. Skal jeg lukke apps i baggrunden for at spare batteri?
Nej, det er ikke nødvendigt at lukke apps for at spare på batteriet. Apples styresystem er nemlig designet til at håndtere baggrundsapps effektivt, og det kan faktisk kræve mere energi at åbne dem.